Nogle smerter er umulige at forebygge, og alle ved, at der kan ske ulykker i dagligdagen. Med nogle enkle forholdsregler kan du dog minimere denne risiko og holde dig i god og sund form.
Det er næsten altid bedre at forebygge end at helbrede, så det er vigtigt, at du holder dig i så god form som muligt. De mest almindelige skader er gamle skader, der vender tilbage. Hvis du har haft skader, er du derfor mere udsat for nye skader.
Her finder du nogle gode tips til, hvordan du holder din krop sund og rask, så du kan forblive aktiv og holde skader fra døren.
Almen form
Når du er i god form og rask, kan kroppen lettere overkomme de krav, du stiller til den i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne motionerer 30 minutter om dagen 5 gange om ugen for at holde sig sunde og raske. Hvis din almene form er dårlig, har det indflydelse på din evne til at udføre dine gøremål effektivt, ligesom det kan medføre træthed, så du bliver mere modtagelig over for smerte i forbindelse med fysisk aktivitet. Du kan få mere motion i hverdagen med simple ting, såsom at tage trappen i stedet for elevatoren, eller at cykle på arbejde i stedet for at tage bilen.
Hold dig smidig
Hvis du sidder ned i længere tid ad gangen, eller hvis du hviler pga. en skade, er der sandsynlighed for, at dine led bliver mindre fleksible, så sørg for at holde leddene og musklerne i bevægelse, så du undgår stivhed. Stramme muskler medfører ofte ledproblemer, fordi det berørte område bliver belastet for meget. Du kan undgå sådanne problemer med nogle simple udstrækningsøvelser.
God balance
Det er også vigtigt at have en god balanceevne, hvis du vil undgå skader. Forskning har vist, at mennesker med nedsatte balancereaktioner ofte har flere problemer med smerter og skader, f.eks. i ankelleddet. Du kan forbedre din balanceevne med simple metoder, såsom at stå på et ben en gang imellem. Det er særligt effektivt, hvis du gør det, mens du er i gang med noget andet, f.eks. når du gør rent eller taler i telefon!

Holdning
I vore dage lever vi en travl hverdag, der ofte indebærer, at vi sidder ned i længere perioder ad gangen, det være sig bag computeren, i bilen eller i toget. Hvis vi har en dårlig kropsholdning, når vi sidder og står, udsætter vi vores kroppe for yderligere belastning, så der med tiden opstår ømhed og ledsmerter i f.eks. ryg eller nakke. En god kropsholdning og regelmæssig motion forebygger og afhjælper sådanne gener. Du kan undgå stivhed og ømhed ved at rejse dig op og bevæge dig lidt omkring i nogle minutter, mens du ruller med skuldre, nakke og ryg.
Et stærkt muskelkorset
Da dine kernemuskler udgør det centrale støttepunkt for hele din krop, er det vigtigt at holde dem stærke og velfungerende. Den måde, vores hofter, ryg og mavemuskler arbejder på, kan have en stor indvirkning på vores mulighed for at undgå smerter og på helbredelsen af mange tilstande, særligt rygsmerter. Du kan starte med at styrke dine kernemuskler med en fire-punkts knæøvelse.
Flere tips til forebyggelse af smerte
Følgende tips kan hjælpe dig med at gøre din daglige rutine mere rygvenlig:
Du kan også forebygge overbelastning derhjemme med nogle små tricks:
Copyright © 2011