Skip to main content

Årsager til skuldersmerter

Skuldrene er særligt sårbare over for skader, vrid og forstrækninger samt en smertefuld stivhed, som normalt kaldes for frossen skulder. Her kigger vi nærmere på forskellige årsager til skuldersmerte, og hvordan smerten kan behandles.

Behandling af din smerte

Hvem rammes typisk af skuldersmerter?

Alle kan rammes af skuldersmerter. Generelt er der dog nogle typer mennesker, der er mere udsatte end andre. Det skyldes, at disse menneskers skuldre generelt er ekstra udsatte. Herunder har vi listet et par:

 

  • Atleter der anvender skulderen i forbindelse med løft/stød over hovedet (vægtløftning, kastesport).
  • Personer hvis job har repetitive løft over skulderhøjde (fysisk arbejde). 
  • Ældre personer der udsættes gigt eller slitage over en længere periode.

Alvorligheden af skuldersmerterne kan variere kraftigt, og nogle er mere akutte end andre. Atleterne oplever typisk skuldersmerter i forbindelse med træning/konkurrence i form af skader, hvor ældre personers skuldre er udsat for slitage.

Symptomer på skuldersmerter

Skuldersmerter kan have meget forskellige udtryk alt efter, hvad problemet skyldes, og de kan opleves på forskellige måder.

Du har måske skuldersmerter hele tiden, eller kun når du bevæger skuldrene, og smerten kan være midlertidig eller kronisk (og kræve, at du søger læge).

01

Ved tendonitis (senebetændelse) og bursitis (ved forhøjede væskemængder i slimsækkene [bursa], som fungerer som støddæmpere i skulderleddene), stiger ubehaget gradvist, og du kan få svært ved at sove på den påvirkede side.

02

En frossen skulder kan forårsage smerte, stivhed og hæmmet skulderbevægelse.

03

Hvordan påvirkes du af at have ondt i skulderen?

Det er skuldrene, der sørger for, at du kan bevæge armene ubesværet og løfte dem. Hvis du har ondt i skuldrene, kan du få problemer i hverdagen. Det kan f.eks. være svært at rede håret eller tage tøj på. Skuldersmerter gør det også svært at dyrke sport, løfte tunge genstande og løfte armene over hovedet.

 

Behandling af din smerte

VIDSTE DU DET?

Rotatormanchetten er en gruppe muskler og sener i skuldrene, som forbinder overarmsknoglen (humerus) og skulderbladet (scapula). Senerne stabiliserer skulderen, mens musklerne gør det muligt for skuldrene at rotere.

44 % af alle danske forældre siger, at smerte lejlighedsvist har afholdt dem fra at kramme deres børn.*

*Adspurgte danskere

Hvorfor får vi ondt i skuldrene?

Du kan få ondt i skuldrene af mange årsager. Smerterne kan f.eks. skyldes senebetændelse (bursitis, tendonitis) eller en seneskade eller en kronisk tilstand, som kan gøre, at du får ondt i skuldrene eller føler ubehag.

Generelt forekommer skuldersmerter på grund af overbrug af skulderledet. Dette er i særdeleshed udtalt ved repetitive bevægelser, hvor armene hæves over skulderhøjde. Det slider på skulderen og over tid kan det forårsage skuldersmerter.

Det kan også være, at årsagen til skuldersmerter skyldes en overbelastning i forbindelse med styrketræning eller anden aktivitet. Det vil typisk være mere akutte skader, der sker i forbindelse med træning. Det er derfor nemmere at identificere, hvornår skuldersmerterne er opstået.

Ligesom ved hold i nakken kan skuldersmerter skyldes, at du har sovet i en dårlig stilling. Disse skuldersmerter er typisk et produkt af stivhed i skulderen og fortager i løbet af et par dage.
Herunder kan du læse et par af de hyppige diagnoser på skuldersmerter.

Skuldersmerte forårsaget af slimsækbetændelse, senebetændelse og overrivninger

Bursitis, tendonitis og seneskader

Skuldersmerter kan skyldes bursit (inflammation i slimsækkene [bursa] mellem knoglerne og de nærliggende bløddele) eller tendonitis (slid på senen, som opstår efterhånden på grund af overanstrengelse). Det kan gøre ondt, når en sene brister på grund af en skade eller langvarig overanstrengelse, og risikoen stiger med alderen, fordi senerne bliver svagere med tiden.

Smertefulde skulderlidelser

Smertefulde tilstande, som påvirker skuldrene

Indklemningssyndrom i skuldrene – hvor sener i musklerne kommer i klemme og gentagne gange skraber mod den nærliggende knogle – kan forårsage smerte. Visse personer rammes af "frossen skulder" – en smertefuld stivhed, som skyldes, at det fleksible væv omkring skulderleddene er blevet betændt.

Behandling hos specialist

For at lindre smerterne kan du anvende receptfrie lægemidler til både ind- og udvortes brug, som du kan købe på apoteket. Kolde eller varme omslag kan også lindre smerten. Hvis smerten er kraftig eller forværres, anbefaler vi, at du søger læge, hvor du kan blive undersøgt for evt. anatomiske afvigelser, hævelser, deformation, ømhed eller muskelsvaghed samt få tjekket skuldrenes bevægelighed og styrke. Lægen kan også ordinere, at der tages billeder af leddene (f.eks. røntgen), og anbefale antiinflammatoriske lægemidler, som kan bidrage til at mindske inflammationen. Specialisten kan anbefale let udstrækning og genoptræning for at øge dine chancer for forbedring.

Forebyggelse af skuldersmerter

Den ovenstående fremgangsmåde er en mulighed, der kan anvendes til at lindre eller forebygge skuldersmerter. Der er dog et flertal af metoder, som du kan anvende til at forebygge skuldersmerter på sigt.

En hyppig årsag til skuldersmerter, og muskelsmerter generelt, er dårlig arbejdsposition. Sørg derfor for, at din arbejdsposition ikke er for ensformig. Vores kroppe er ikke bygget til at sidde i samme position i 8 timer om dagen, så sørg for at komme op og stå en gang imellem, og varier din siddende arbejdsstillingen hyppigt.

Hvis du oplever, eller har oplevet skuldersmerter, kan du med fordel søge professionel hjælp hos en fysioterapeut eller læge. Her vil du kunne få en række øvelser, der kan afhjælpe eller forebygge skuldersmerter. I fællesskab forsøger lægen eller fysioterapeuten at diagnosticere, hvor dine skuldersmerter forekommer, og hvorfor de forekommer. Typisk handler det om, at din skuldre skal have passende mobilitet, og at dine skuldermuskler er stærke nok til at stabilisere skulderen. Typisk er en stærk skulder også en sund skulder, som er bedre til at modstå eventuelle slitager og skader, der fører til skuldersmerter. Det er derfor en god ide at træne skuldermuskulaturen op, hvis du forsøger at undgå skuldersmerter.

En skulder i ubalance er tilbøjelig til at give skuldersmerter. Når man sidder meget ned, har kroppen en tendens til at ’rulle’ skulderen fremad. Dette er intern rotation af skulderledet. Hvis der ikke foretages tilstrækkelig ekstern rotation af skulderen til at styrke de pågældende muskler, kan resultatet være skuldersmerter. I forbindelse med træning og udstrækning kan det derfor være fordelagtigt at foretage forstærkelse af de muskler, der er ansvarlige for ekstern rotation af skulderen.

Det er dog afgørende at understrege, at behandlingen af dine skuldersmerter afhænger af diagnosen. Hvis dine skuldersmerter ikke fortager sig, er det anbefalet, at du søger professionel hjælp i form af en læge eller fysioterapeut. På den måde kan du hurtigst muligt blive diagnosticeret og behandlet, så du igen kan bevæge dig uden skuldersmerter.

Se vores sortiment

Få mere at vide om, hvordan vores produkter kan
hjælpe dig

Få indsigt i, hvilke Voltaren-produkter, der kan hjælpe med at lindre netop din smerte.

Læs mere

Voltarens produkter

Læs mere

Hvad er inflammation?

Læs alt om de processer, som forårsager inflammation, hvorfor man rammes, og hvordan man har det i kroppen...

Læs mere

Hvad er smerte?

Forstå, hvordan smerte fungerer og de mange årsager til kropssmerte.

Læs mere

Forstå din krop i takt med, at du ældes

Få større kendskab til din krops funktioner, hvordan den ændres, efterhånden som du bliver ældre, og hvordan du takler aldersbetinget kropssmerte...

Læs mere
34% af alle danskere siger, at de er btevet tvunget til at stoppe med deres hobby pga. smerte 34% af alle danskere siger, at de er btevet tvunget til at stoppe med deres hobby pga. smerte

*Adspurgte danskere