Skip to main content

Få mere at vide om ledsmerter

Ledsmerter påvirker mange dele af kroppen, blandt andet knæene, anklerne, hofterne og skuldrene, men også fingre og håndled. Her kigger vi nærmere på årsagerne til ledsmerte, og hvad man kan gøre for at lindre den.

Behandling af din smerte

Symptomer på ledsmerter

De led, som vi oftest får ondt i er fingre, knæ, hofter, ankler og skuldre.

Inflammation kan forårsage, at væske samles i leddene, hvilken kan føre til hævelse.

01

Mulige symptomer er følelsesløshed, prikken, stivhed og hæmmet bevægelighed.

02

Ved kronisk ledsmerte kan leddenes beskyttende lag være beskadiget, hvilket kan få leddene til at hæve, blive stive og gøre ondt.

03

Hvordan påvirkes du af at have ondt i leddene?

Ledsmerte kan påvirke dig på mange måder, alt afhængigt af hvor du oplever den. Hvis du har ondt i knæene, kan du have svært ved at gå ture, dyrke idræt og danse. Hvis du har ondt i skuldrene, kan du føle ubehag, når du løfter ting, mens hoftesmerter kan indebære, at det gør ondt at gå op ad trapper eller bare at rejse dig fra stolen.

 

Behandling af din smerte

VIDSTE DU DET?

46 % af alle arbejdere i Danmark må hyppigt udføre deres arbejde med kropsmerter. *

35 % af alle danskere siger, at smerte påvirker deres evne til at interagere med andre.*

*Adspurgte danskere

Hvorfor rammes vi af ledsmerter?

De bevægelser, vi udfører hver eneste dag, indebærer, at leddene konstant udsættes for anstrengelse og belastninger. Knæleddene er særligt følsomme, idet de bærer på hele vores kropsvægt og belastes yderligere, når vi løber og hopper.

Ældre mennesker er mere disponeret for ledsmerter

Hvem rammes oftest af ledsmerter?

Jo ældre man bliver, jo mere sandsynligt er det, at man får ondt i knæene, og personer, som er overvægtige eller dyrker sport, har større risiko for knæskader.

Almindelige årsager til ledsmerter

Almindelige årsager til ledsmerter

Ledsmerte opstår ofte på grund af skader (f.eks. på grund af, at man har vredet knæet eller anklen ved træning) og tilstande, som fører til kronisk smerte, der oftest påvirker knæ, hofter og de små led i hænderne.

Forstuvning – en akut ledsmerte

En type ledsmerter, som typisk opstår i forbindelse med fysisk aktivitet, er en forstuvning. En forstuvning er en forstrækning eller hel/delvis overrivning af et til flere ledbånd. Forstuvninger forekommer typisk på fingre, håndled, knæ og ankler. I forbindelse med forstuvning opstår typisk skarpe smerter, og det skadede område begynder at hæve op. Afhængigt af forstuvnings alvorlighed kan generne i forbindelse med forstuvningen vare over 6 mdr. I de fleste tilfælde vil dit led dog være tilbage i normal stand inden for 3-6 uger. Når forstuvningen opstår, bør du anvende PRICE princippet, så dit led heler hurtigst muligt. PRICE står for:

  • Protect. Beskyt det beskadigede område, så du undgår yderligere skade af ledbåndet. 
  • Rest. Giv ledbåndet ro, så det kan hele. 
  • Ice. Påfør is til skadesområdet, da det nedsætter hævelsen. 
  • Compress. Forbind det skadede område. Det nedsætter hævelsen og støtter leddet. 
  • Elevate. Hvis muligt bør du positionere dig, så det skadede område hæves over hjertehøjde. Det sænker hævelsen.

Anvender du dette princip vil rehabiliteringsprocessen være hurtigere, så du igen kan bevæge dig frit. Ledsmerter opstår dog ikke altid akut, og PRICE princippet kan derfor ikke anvendes i alle situationer i forbindelse med ledsmerter. 

Ledsmerter på grund af overbelastning

Du kan også opleve ledsmerter i forbindelse med overbelastning af leddet. Det vil sige, at leddene er blevet nedslidt over en længere periode, hvilket kulminere i ledsmerter. Modsat hvad mange mennesker tror, opstår disse typer ledsmerte ikke nødvendigvis i forbindelse med længerevarende hårdt fysisk arbejde, da dette styrker omkringliggende led og muskler over tid. Har du hårdt fysisk og ensformigt arbejde over en længere årrække, er det dog mere sandsynligt, at du udvikler ledsmerter.

I stedet er det typisk, at folk oplever ledsmerter i forbindelse med repetitive bevægelser over en kortere periode. Hvis du pludselig introducerer en ny, repetitiv aktivitet til din hverdag, og den er belastende for leddene, er det ikke unormalt, at du udvikler ledsmerter. Du kan i mange tilfælde forebygge og undgå ledsmerterne, hvis du i stedet gradvist inkorporere den nye aktivitet. På den måde giver du din krop, dine led og dine muskler tid til at vende sig til aktiviteten, og leddene bliver derfor ikke overbelastet. Det kan eksempelvis være ved, at du pludseligt begynder at sidde foran en computerskærm otte timer om dagen og anvender en mus.

Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke altid er let at definere en konkret årsag til ledsmerter. Typisk er der en række faktorer, der forårsager ledsmerterne. Det kan dog hjælpe at reducere nogle af de aktiviteter, der umiddelbart udløser ledsmerterne.

Behandling hos specialist

Hvis ledsmerterne ledsages af hævelse, rødmen, ømhed og en varm følelse omkring leddene, eller er langvarige, så anbefaler vi, at du søger læge. En læge kan give dig råd om lettere træning eller ordinere forskellige undersøgelser, f.eks. røntgenundersøgelse eller blodprøve, som kan være en hjælp til at finde årsagen til smerterne og vælge en passende behandling. Din læge kan anbefale dig et antiinflammatorisk lægemiddel, som kan mindske inflammationen og lindre smerten.

Forskellige typer af ledsmerter som hovedsageligt skyldes gængse

smertetilstande som f.eks.:

Ledsmerter – dette kan du gøre som forebyggelse

Der findes en stor mængde årsager til, at du oplever ledsmerter. Det skyldes blandt andet, at der sidder led i hele kroppen, som hjælper kroppen med at bevæge sig. De mest typiske former for ledsmerter er:

  • Ledsmerter i nakken. 
  • Ledsmerter i lænden.
  •  Smerter i fingerled/tåled
  • Smerter i knæleddene
  • Ledsmerter i anklen/håndleddet
  • Ledsmerter i hofterne

Disse steder er de mest typiske, da de anvendes hyppigt og derfor er mere udsatte for skader. Det er dog værd at pointere, at ledsmerter et sted på kroppen kan være forårsaget af ubalance eller skade i en anden del af kroppen. En skade i en del af kroppen kan forårsage ledsmerter i en anden del, da den ubeskadigede kropsdel, og leddene deri, skal kompensere for skaden. Eksempelvis ser man typisk, at folk der kun delvist kan anvende det ene ben på grund af en skade, får ledsmerter i knæet på det modsatte ben. Dette skyldes, at det modsatte ben overkompenserer for det skadede ben. Denne overkompensation overbelaster knæleddet, hvilket fører til ledsmerter.

Som forebyggelse af ledsmerter er det generelt en god ide at opbygge de omkringliggende muskler. Musklerne hjælper og støtter leddene i deres funktioner. På den måde kan en stærk muskel aflaste et svagt led. Dette er især udtalt i ældre mennesker, da både muskler og led svækkes i forbindelse med alderdom. Det forekommer blandt andet fordi, at ældre mennesker typisk ikke foretager aktiviteter, der styrker led og muskler. Det er også derfor, at ældre mennesker er mere tilbøjelige til at have ledsmerter. Det tager kortere tid at opbygge muskler end led, og derfor er det typisk anbefalet, at de omkringliggende muskler styrkes.

Se vores sortiment

Få mere at vide om, hvordan vores produkter kan
hjælpe dig

Få indsigt i, hvilke Voltaren-produkter, der kan hjælpe med at lindre netop din smerte.

Læs mere

Voltarens produkter

Læs mere

Hvad er inflammation?

Læs alt om de processer, som forårsager inflammation, hvorfor man rammes, og hvordan man har det i kroppen...

Læs mere

Forstå din krop i takt med, at du ældes

Få større kendskab til din krops funktioner, hvordan den ændres, efterhånden som du bliver ældre, og hvordan du takler aldersbetinget kropssmerte...

Læs mere

Alt om smertelindring

Her beskriver vi, hvordan forskellige typer smertelindringsprodukter virker, så du har lettere ved at vælge det produkt, som virker bedst på din smerte.

*37% foretrækker receptplige smertestillere og 28% er indifferente. Adspurgte danskere.

Læs mere
34% af alle danskere foretrækker at tage receptfrie smertestillere 34% af alle danskere foretrækker at tage receptfrie smertestillere