Forstå smerte

Hvad er smerte?

Forstå, hvordan smerte fungerer og de mange sandsynlige årsager til kropssmerte.

Beskrivelse af smerter i kroppen

Smerte er en ubehagelig følelse, som kan begrænse muligheden for at få en normal hverdag. Smerten virker ofte som et advarselssignal om, at der er noget galt i kroppen. Den generelt accepterede definition på smerte kommer fra IASP (International Association for the Study of Pain): "Smerte er en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade."

Smerter i kroppen kan være alt fra mildt og lokalt ubehag til ren pine. Smerte kan være akut og kortvarig eller opleves som et akut og langvarigt problem. Akut smerte er en beskyttelsesfunktion hos os mennesker. Den får os til at undgå faktorer, som kan være til skade for vores kroppe eller situationer, som kan være farlige, og beskytter derudover en skadet kropsdel, mens den heles.

Smerter i kroppen forekommer hyppigt og kan sommetider indvirke på vores hverdag. Hvis smerten slet ikke behandles, eller hvis den fejlbehandles, kan den blive kronisk. Kontakt din læge, hvis det sker. Du kan læse mere om forskellige smertetyper her.

Kropssmerter forklaret

VIDSTE DU DET?

Kropssmerte er ikke kun en fysisk oplevelse – 65% af alle danskere mener, at den fører til en forringet livskvalitet.

Hvorfor får vi smerter i kroppen?

Smerte i kroppen kan være ubehagelig, og nogle mennesker vil gøre næsten hvad som helst for at lindre deres smerte. Men hvis vi ikke var i stand til at føle smerte, så havde vi heller ikke været i stand til at undgå at komme til skade hele tiden og måske gøre permanent skade på kroppen. Vores evne til at føle smerte har karakter af en forsvarsmekanisme, som advarer os mod at pådrage os skader, så vi beskytter vores kroppe.

Smerten kontrolleres af nervesystemet gennem en meget kompliceret proces. Den opstår, når en given form for ydre stimulering – f.eks. når vi rører ved en varm stegepande – aktiverer receptornerveceller, som sender meddelelser til hjernen. Disse receptorceller gør, at du kan føle varme, kulde, lys, berøring, fysisk påvirkning og smerte. Smerte kan føre til fysiske symptomer som f.eks. utilpashed, svimmelhed og svaghed.

Vores allerførste reaktion, når vi føler smerte, er ofte, at vi stopper op og holder op med at bevæge os. Mange tror, at vi læges bedre, når vi forholder os i ro, men faktum er, at vi i visse tilfælde kommer os hurtigere, ved at holde os i en vis form for bevægelse.

Genkendelse af Smertetyper

Smerten advarer os og sørger for, at vi ændrer adfærd, så vi ikke pådrager os endnu større skade. Men når man har ondt i kroppen, kan hverdagen også påvirkes negativt og man kan have svært ved at bevæge sig normalt og afhjælpe restitution. Smerten kan frem for alt, forandre dit liv og påvirke dig på jobbet, dine relationer og selvstændighed. Smerte er altid en individuel oplevelse og hver person har forskellig oplevelse af smerte.

94% af alle danskere oplever kropssmerter

Akut smerte opstår oftest pludseligt, og er tegn på, at du har pådraget dig en skade. Så snart skaden er helet, bør smerten forsvinde. Kronisk smerte varer længere end akut smerte og kan sommetider være umulig at behandle. Den forekommer hyppigst i sammenhæng med længerevarende sygdom. Til forskel fra akut smerte skyldes kronisk smerte normalt tilstande eller sygdomme, som ikke forsvinder med tiden. Hvis du er bekymret og mener, at du er ramt af kronisk smerte, bør du søge læge.

Behandling af smerte i kroppen

Behandling af smerte varierer eftersom menneskers smerteoplevelse skyldes mange forskellige faktorer og årsager. Smertestillende lægemidler kan bl.a. være NSAID-lægemidler (ikke-steroide antiinflammatoriske midler), kortikosteroider og analgetika.

Inden du lægger dig fast på en given behandling af smerten, f.eks. en gele til udvortes brug, er det en fordel at finde ud af, hvorfor du har ondt, og hvordan du bedst behandler smerten. Søg råd hos din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.

*Adspurgte danskere

Læs mere

Hvordan virker Voltaren?

Få mere at vide om, hvordan Voltaren kan virke som smertestillende mod muskelsmerter og mindske inflammation.

Læs mere

Smerter og smertebehandling

Få mere at vide om, hvordan du skal behandle netop din smertetype...

Læs mere

De forskellige smertetyper

Læs mere om de forskellige smertetyper, du kan blive ramt af og de bagvedliggende årsager.

Læs mere
57%  af alle danskere oplever at have kropssmerte mindst én gang om ugen 57%  af alle danskere oplever at have kropssmerte mindst én gang om ugen

*Adspurgte danskere